Min historie
Min barndom og Apphemeride – derfor lavede jeg det hele
Jeg kom til verden med et svært synshandicap. Hele mit liv har Solens retning, tidspunktet på dagen og årstiden været meget vigtige for mig for at finde rundt. Allerede som lille barn orienterede jeg mig ikke efter bygninger eller veje. Jeg lagde mig på sinde, hvilken retning Solen står i på hvilket tidspunkt og i hvilken årstid. Lys og skygge var altid mit kompas. Jeg kunne kende klokken, allerede da jeg kun var 4 år.
Allerede i første klasse var der noget, der fascinerede mig: i den kolde november stod Månen kl. 17 næsten samme sted på himlen som Solen en sommermorgen kl. 10. Om sommeren var jeg til gengæld ofte ked af, at fuldmånen stod så lavt. Jeg så så gerne på den. Allerede som barn spurgte jeg mig selv: hvorfor er det sådan?
Jeg fantaserede ofte om, hvordan vores liv ville være, hvis ikke Solen, men Månen bestemte dagen. Forestil dig, at Månen fortæller os, hvornår det er morgen, og hvornår det er middag. Så havde vores forfædre måske bygget måneure i stedet for solure.
Som syvårig indstillede jeg altid verdenstiden på mit CASIO-armbåndsur efter Månen. Bare fordi det gjorde mig glad. Jeg drømte om et ur, der beregner dato og klokkeslæt efter Månens position. Det var netop det, jeg senere som det allerførste byggede ind i Apphemeride. Det er en lille, ubemærket funktion i Apphemeride – men for mig den vigtigste. Det er visningen „Moon" på månekortet sammen med dato og klokkeslæt.
Min mormor gav mig ofte en kalender i fødselsdagsgave med tidspunkterne for, hvornår Månen står op og går ned.